Saltvandsopsnusning

  1. Formålet med saltvandsopsnusning er at fjerne skorper fra næsens slimhinde på en skånsom måde, f.eks. efter næseoperationer og næseblødning.
  2. Saltvandet laves ved at koge 1 liter vand og blande 1 strøget dessertskefuld salt i. Dette sættes koldt og overdækkes. Der laves en frisk portion dagligt.
  3. Man stiller sig ved vasken eller toilettet. Væsken hældes op i en ske og man snuser det op i det ene næsebor, mens man med en finger holder for det andet næsebor. Derefter pustes saltvandet forsigtigt ud igen. Gentag dette nogle gange indtil der ikke kommer mere ud.
  4. På apoteket kan man købe lille plastspray, hvis man foretrækker at puste saltvandet op i næsen.
  5. Proceduren gentages så ofte, man føler behov for det.